Som aldrig før har det at brygge øl både i det private og på ølbare fået et utroligt boom de sidste par år. Der bliver finjusteret ned til det mindste for at brygge den helt unikke øl fra de helt små lokale bryghuse. Det menes, at det formegentlig har at gøre med danskernes generelle tilgang til mad og drikke, der de seneste år har haft meget fokus på kvaliteten heraf. Det kan derfor være sjovt at gå til ølsmagning – og det kan man bl.a. hos Aarhus Bryghus.

Smagsløgets eksplosion

Det helt perfekte ved ølsmagning generelt ligger i kompleksiteten. Kompleksiteten i øl er nemlig voldsom stor. Det betyder også, at der billedligt kan siges at ske en eksplosion, når du indtager og virkelig smager efter på de forskellige nuancer i de forskellige slags øl. Din mund kommer simpelthen ud på en oplevelsesrig rejse. Hos Aarhus Bryghus kan du komme på en sådan rejse, hvor du vil få lov til at smage på alverdens forskellige øl, der alle med hver deres særegne smag vil skabe en eksplosion i den mund. Hvis du vælger denne rejse til det legendariske århusianske bryghus, vil turen byde på:

  • En introduktion til selve Aarhus Bryghus’ historie, brygning, øllen og ingredienserne heri
  • En 45 minutters rundvisning på selve bryggeriet
  • En 45 minutters ølsmagning på et udvalg af de mange forskellige slags øl, der brygges
  • Muligheden for at smage på tre forskellige øl direkte fra tanken og tre øl fra enten fad eller flaske
  • Selvfølgelig muligheden for at købe øl med hjem

Øl fra Aarhus

Aarhus Bryghus – et legendarisk centrum

Aarhus Bryghus blev stiftet tilbage i 2005 af Niels F. Buchwald, som tidligere var produktudviklingschef hos Royal Unibrew. Han sagde sit job op for at starte sit eget bryggeri, der nu hedder Aarhus Bryghus. Det har taget fart fra starten af og til nu. Bryggeriet sælger hovedsagligt øl på fad og i store 60 cl flasker. Som sjove facts kan det siges, at farverne i bryggeriets logo afspejler hovedingredienser i øllen: grøn for humle, hvid for vand og guld for byg. Derudover ligger alkoholprocenten på omkring 5 til 12 %.

der bliver brygget

Julegaven til feinschmeckeren i familien

En tur til det legendariske bryghus midt i smilets by, er den perfekte julegave til personen i din familie, der sætter meget pris på kvalitet i mad og drikke. Det er en oplevelse for smagsløget og de nørdede processer, der ligger i selve brygningen af øllen. Proceduren for bestilling af en ølsmagning forløber sig således:

  • Først og fremmest har du mulighed for at skrive en personlig hilsen på max 140 tegn, der leveres i en neutral konvolut til din dør.
  • På gavekortet finder den heldige modtager en vejledning til, hvordan man booker tid til selve oplevelsen
  • Herefter vælger i den tid, der passer til jer, og så skal der ikke gøres andet end at glæde sig til en god omgang ølsmagning.

Det skal til sidst siges, at man selvfølgelig skal være 18+ år for at deltage i ølsmagningen. Book din tur til ølsmagning hos Aarhus Bryghus i dag!

Læs også om andre ølsmagninger her.