Faldskærmsudspring – rendyrket adrenalinrus i luften med tandemspring

Faldskærmsudspring
Artiklens indhold

Man siger, at man bør prøve alt mindst én gang i livet. Den, der første gang har sagt det, må have tænkt på faldskærmsudspring, som en af de udfordringer, der absolut skal prøves.

Det er en vild oplevelse at springe ud fra et fly i flere kilometers højde og adrenalinen pumper med sikkerhed rundt i kroppen. Specielt under det frie fald inden faldskærmen udløses!

Når faldskærmen folder sig ud i ca. 1500 meters højde nydes resten af nedturen i et mere roligt tempo, hvor der er tid til at nyde udsigten og udfordringen til fulde.

Når faldskærmsudspring skal prøves, er løsningen tandem, da du naturligvis ikke slippes løs helt alene i en faldskærm første gang, du skal prøve.

Video af faldskærmsudspring

Sikkerhed frem for alt

Sikkerheden er selvfølgelig i højsædet, når du skal forlade et fly i flere kilometers højde. Du er spændt sammen med en erfaren instruktør, der inden turen op i det blå giver den fornødne instruktion. Så du har styr på, hvad der skal foregå – og hvornår. Du behøver derfor ikke have forhåndskendskab inden den store oplevelse – alt forklares enkelt og let forståeligt.

Faldskærmsklubberne der tilbyder faldskærmsudspring, sørger for, at flyet og alt udstyret er kontrolleret og sikkerhedsgodkendt. Så du kan være helt sikkert på at komme sikkert op i himlen – og sikkert ned igen.

Mange af instruktørerne har flere tusinde spring i bagagen, så du er i gode hænder under hele turen.

Hvor kan jeg springe i faldskærm?

Muligheder for at opleve faldskærmsudspring er blevet flere med tiden – og kan efterhånden findes mange steder. Nogle af de mest efterspurgte er faldskærmsklubberne; DFC i Tureby (Sjælland), Center Jump i Odense (Fyn), Skydive 2000 i Vamdrup (Jylland), Dropzone Denmark i Herning (Jylland), Nordjysk Faldskærmsklub i Aars (Jylland) og Flensborg Lufthavn (Tyskland).

Udbuddet varierer lidt fra sted til sted. Klubberne anvender forskellige fly og nogle tilbyder faldskærmsudspring fra 3000 meters højde, mens andre kan tilbyde spring fra 4000 meters højde. Vær også opmærksom på, at klubberne har forskellige vægtgrænser for personer.

Faldskærmsudspring til overkommelige priser

Priserne for et faldskærmsudspring er meget overkommelige. Du kan finde tandemspring til priser fra ca. kr. 1600,- og op til ca. kr. 2500,- hvilket dækker instruktion, fly og en instruktør, der konstant er ved din side med vejledning og garanti for sikkerheden.

Et faldskærmsudspring er en af de store oplevelser i livet. Derfor kan du overveje at få filmet dit spring på video. Mange faldskærmsklubber tilbyder at lave en videooptagelse af dit spring, så du har et minde med hjem fra den store dag.

Videooptagelser aftales og afregnes direkte med den valgte faldskærmsklub – og er således ikke inkluderet i de opgivne priser.

Læs også om: Helikopterflyvetur

Faldskærmsudspring – gaven til dig selv eller én du holder af

Er du – eller én du holder af – til spænding, vovemod og har du lyst til at få et sug i maven, bør du overveje et tandemspring. De, der har prøvet det, fortæller om en næsten ubeskrivelig oplevelse, hvor hjertet sidder helt oppe i halsen. Dog ikke på en måde, hvor nogen på noget tidspunkt har følt, at sikkerheden ikke var i orden.

Det er få oplevelser, der kan forekomme så halsbrækkende – og samtidig være så sikre.

Instruktionen og hele forløbet foregår roligt og sikkert… og det er der brug for, når du med en instruktør i ryggen suser mod jorden i et hæsblæsende tempo. Det er en kæmpe oplevelse, når faldskærmen folder sig ud og farten sænkes til et mere roligt tempo og du svæver langsomt mod jorden.

Her er der tid til at nyde udsigten og føle fornemmelse at af være næsten vægtløs. Du vil med stor sikkerhed have lyst til at blive i luften i lang tid og nyde det hele, men tyngdekraften gør, at du igen sætter fødderne sikkert på jorden igen – en stor oplevelse rigere.

Se flere fede oplevelser på oplevelsesgaverforalle.dk

Du kan også her læse mere om faldskærmsudspring