Et kroophold er en herlig oplevelse for både par, familie og venner – en skøn oplevelse at være sammen om, der giver anledning til nye og dejlige minder. Kroophold er perfekt til både en enkelt overnatning, en hel weekend eller flere dage. Vi har herunder samlet nogle af de bedste kroophold her i Danmark, som I kan overveje at vælge som jeres næste destination.
Et afslappende ophold på Rold StorKro
På Rold StorKro får du mere end bare et vanligt kroophold. Her får du nemlig omgivelser, der er til at dø for – omgivelser, hvor du kan nyde fantastisk mad og gode vine. I dette ophold får du:
- Én overnatning på et dobbeltværelse
- Champagne idet I ankommer på værelset
- En sæsonbestemte menu á 3 retter ved Panoramarstauranten
- Fantastisk hvidvin og rødvin ad libitum og ét glas lækker dessertviden
- Kaffe og the med cognac og likør
- En morgenbuffet af den store slags
På Rold StorKro er der pool og sauna, som kan benyttes – husk derfor badetøj. Tjek ind sker klokken 15 og tjek ud er klokken 11.
Med sin egen boring af kildevand, så står kroen smukt – og det har den gjort siden dens etablering i 1958.
Gourmet ned til Limfjorden ved Hvalpsund Færgekro
På Hvalpsund Færgekro handler det først og fremmest om det lokale. Med udsigt til Limfjorden får du lokal gastronomi, når det er bedst – og du får den sammen med bølgernes bevægelser. Ved et ophold på Hvalpsund Færgekro får du:
- En menu på 5 retter
- En overnatning
- Morgenbuffet dagen efter
Når I skal på ophold her, så er tøj, sko og toilettaske et must. Badetøj kan også være rart, når vejret er dertil! Cykler kan lejes til ture i området, og check-in sker klokken 14, mens check-ud sker klokken 11.
1532 – det er det årstal, som Færgekroen oprinder i. Historien for denne kro er lang, og i Hvalpsund mødes tre fjorde – Skove Fjord, Hjarlbæk Fjord og selvfølgelig Limfjorden. Her får du en naturoplevelse, som du sjældent vil glemme!
Den Gamle Grænsekro – et historisk kroophold
I Sønderjylland har Den Gamle Grænsekro siden 1600-tallet været centrum for mange af byens borgere. Her får du mad i en klasse for sig, men du kommer også til at få smag for den historie, som kroen igennem flere århundreder har været en del af. Her får du:
- 1 overnatning i et dobbeltværelse
- En 3-retters a la carte-menu
- Morgenmad
- Fri Wi-Fi
- Fri parkering
Siden Den Gamle Grænsekro ligger så tæt på grænsen, som navnet antyder, så vælger mange at tage turen over grænsen. Dette kan være sjovt – men husk da pas!
Kroen i Christiansfeld har siden 1600-tallet set både konger og soldater omkring sig. Det var faktisk ved kroen, at Christian den 10., den 10. juli 1920, steg på sin hvide hest for at ride ind i Sønderjylland.
Et ophold i naturen med Rudbøl Grænsekro
Rudbøl Grænsekro ligger et helt særligt sted. Omkring kroen er naturen stadig vild, især når de mange fugle trækker forbi i marts/april såvel som i september/oktober. På dette ophold får du følgende:
- Eftermiddagskaffe med en hjemmebagt kringle til
- En festmenu på 3 retter – selvfølgelig med dansk og musik til
- Overnatning i et dobbeltværelse
- Brunch dagen efter
- Gratis Wi-Fi
- Gratis parkering
Opholdet starter ved check-in lørdag eftermiddag. Brunch serveres om søndagen imellem 9:00 og 10:45. Du bør her huske tøj og sko, toilettaske, sko at danse i og pas, hvis I skulle have lyst til at krydse grænsen.
Udover at Rudbøl Grænsekro ligger tæt ved grænsen, så ligger den også i Nationalpark Vadehavet. Er du til lækker mad i naturskønne omgivelser, så er dette det perfekte sted!
Brug weekenden på Agerskov Kro
På Agerskov Kro skal du have gang i danseskoene. Her er der nemlig fest og farver i smukke omgivelser, når der bliver spillet op til dans! På dette ophold får du:
- 1-2 nætters overnatning i enten et normalt eller stort dobbeltværelse
- 1-2 gange morgenbuffet
- Kaffe og lagkage dertil
- En aftenbuffet, der inkluderer både dans og musik
- Natmad i form af suppe
- Gratis parkering
- Gratis internet
- En 2-retters menu ved en ekstra overnatning
Her skal du huske danseskoene samt en toilettaske og tøj. Check-in sker klokken 14, mens check-ud sker klokken 11. Hund kan medbringes for 100 kroner per nat, så længe det meldes ved booking.
Køkkenet på kroen servere både danske egnsretter og spændende fransk mad. Uanset hvad får du det hele med en svingom til!
Hvorfor skal du give et kroophold i gave?
Der er flere grunde til, at et kroophold er en god idé. Mange har en travl hverdag, hvor der ikke altid er plads til den kvalitetstid, som er vigtig for to mennesker, der holder af hinanden. Det er selvfølgelig naturligt, når arbejde, børn, familie, venner og fritidsinteresser også skal passes.
Under et kroophold ”tvinger” man sig selv ned i gear. Der er afsat tid i kalenderen og samtidig er man væk fra hverdagens forpligtelser. Arbejdet kan lægges på hylden for en kort stund – og tiden kan bruges på at være sammen om et hyggeligt ophold, hvor man kan føle sig lidt forkælet.
Det eneste I selv skal sørge for er transporten frem og tilbage – alt andet sørger venligt og professionelt personale for. Der er ingen sengeredning, madlavning eller andre ”kedelige” gøremål – alt serveres og jeres tid kan bruges på afslapning og det samvær, som vi alle kan savne i den travle hverdag.
Mange af de danske kroer ligger i hyggelige bymiljøer eller i nærheden af skov eller andre naturskønne områder, hvorfor en hyggelig gåtur i området kan skærpe appetitten og give plads til afslappende tanker.
Billigt kroophold for 2
Et kroophold behøver ikke at koste en formue. Der findes et utal af danske kroer, der tilbyder én eller flere overnatninger til en særdeles favorabel pris. Priserne varierer selvfølgelig meget – alt efter hvilken kro, der er tale om, hvor længe opholdet varer, om opholdet er med fuld forplejning eller kun morgenmaden er inkluderet i prisen, ligesom det heller ikke er ligegyldigt om det ønskede ophold ligger i den travle feriesæson, hvor priserne har en tendens til at være lidt højere end på andre årstider.
Et billigt kroophold er således til at finde – og mulighederne for at holde prisen nede er store.
Er ønsket at kroopholdet skal foregå på en moderne femstjernet kro med meget store menuer med diverse kulinariske oplevelser, er prisen – af gode grunde – i den lidt høje ende, men mindre kan også gøre det. Mange af de mindre og ældre kroer ligger i meget hyggelige landlige omgivelser i en mindre landsby eller lidt mere øde områder i den storslåede danske natur. Dertil kommer, at disse kroer ofte har en fantastisk historie – både hvad selve kroen angår, men mange af disse ligger også i historisk interessante områder, der gør en tur i området til en kulturel og inspirerende oplevelse.
Læs også: Spaophold på Ystad Saltsjöbad
Hvor kan jeg finde et kroophold for 2?
Attraktive kroophold findes heldigvis over hele landet. Der findes gode og hyggelige kroer i stort set alle landets regioner, så der er rig mulighed for at vælge en kro, der passer dig geografisk. Det kan være, at du at praktiske hensyn er interesseret i et kroophold i nærheden af din bopæl – eller det kan være, at du er lidt mere eventyrlysten og har lyst til at se andre områder, som du måske ikke kender så godt i forvejen.
Mange benytter muligheden for at besøge det område, hvor de er vokset op – eller ens forældre måske er vokset op. Grundene til at vælge et specielt sted kan være mange, men der findes muligheder for alle.
Dit kroophold kan også tilpasses dine personlige interesser. Hvis du for eksempel ønsker at kombinere dit ophold med gode biograf- eller teateroplevelser, vil det være oplagt at se efter kroer i de større danske byer, hvor udbuddet er størst.
Er baggrunden for opholdet i stedet at opleve fred og ro i idylliske omgivelser, der inspirerer til afslappende gåture eller hygge med en god bog, kan en mindre kro på landet være det rigtige valg.
Er du historisk eller botanisk interesseret kan du med fordel finde en kro, der ligger i nærheden af de seværdigheder eller de naturoplevelser, som du sætter pris på.
Kroophold for 2 på Sjælland – mange gode muligheder
På Sjælland er mulighederne mange, hvad enten du søger en kro ved de populære nordsjællandske badebyer eller vil opleve historien i nogle af de gamle sjællandske købssteder. Kalundborg, Ringsted, Sorø, Skælskør – ja, mulighederne er mangfoldige. Overvej for eksempel de mange muligheder, der findes på Lolland og Falster. Der findes mange ”perler” – og disse ligger indenfor overskuelig transportafstand.
…det storslåede Jylland
Jylland er storslået – og det er udvalget af kroophold også. Du vil finde gode muligheder for at finde kroer i – eller i nærheden af – alle de større byer, men det er også her du finder de kroer, hvor der er ”højt til himlen” og du kan opleve stor og uberørt natur, som ikke findes andre steder. Om det skal være i en mindre fiskerby eller det kunstneriske Skagen – du skal blot vælge, det der passer dig bedst.
…på charmerende Fyn
”Fyn er fin” er en sang, som mange kan synge med på. Fyn er også fin, når det drejer sig om udbuddet af gode krooplevelser. Der er noget charmerende over Fyn – og det er ikke kun sproget, der er charmerende. Mange af kroerne på Fyn ligger i forbindelse med lækre strande eller små hyggelige byer, hvor opholdet kan kombineres med hyggelige cafébesøg eller store naturoplevelser.
…i det historiske Sønderjylland
Sønderjylland er stedet, hvis storslået og vild natur står højt på ønskelisten. Det er også stedet, hvis du er historisk interesseret, da der netop i Sønderjylland er så mange steder, der knytter sig til forskellige begivenheder i den danske historie. Sønderjylland er skov, strand, natur og historie – og det er også her, du har muligheden for at bo på kroer i nærheden af berømte (og kongelige) slotte.
…i Århus – en underholdende oplevelse
Nogle påstår, at der i Århus findes flere kulturelle tilbud end i vores hovedstad – og det passer vist langt hen ad vejen. Derfor vil et kroophold i Århus være en oplagt idé, hvis du har lyst til at kombinere et kroophold med film, musik, teater eller lignende kulturelle udfordringer. Derudover er Århus en stor og meget levende by, hvor der altid er sikkerhed for gode oplevelser.
…i det idylliske Tyskland
Har du lyst til at komme lidt udenfor Danmarks grænser findes der rigtig mange hyggelige og godt beliggende kroer i Tyskland. For eksempel byder Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland på mange muligheder – og her er transporttiden fra Danmark overskuelig.
Mange af disse tyske kroer findes i små meget romantiske byer med bindingsværkshuse. Her er der mulighed for at opnå moderne komfort samtidig med, at man føler sig hensat til tidligere tider, hvor alting gik lidt langsommere.
De større byer, der ligger nærmest på Danmark – for eksempel Flensburg, Kiel, Lübeck og Hamburg – byder alle på kroophold i forskellige prisklasser. Det er en oplagt mulighed for at komme lidt udenfor Danmarks grænser – og så kan du også lige ordne lidt indkøb i de velkendte grænsebutikker på vejen hjem.
Find et romantisk kroophold
Det helt optimale kroophold er nok, at nyde det sammen med den man elsker. Der findes næppe noget bedre end at afsætte lidt tid til et romantisk kroophold, hvor det kun drejer sig om at være sammen.
Mange har en travl hverdag, hvor arbejdet kommer i første række – og dertil skal lægges transporttid, tid til at handle, der skal laves mad og hjemmet skal holdes rent. Er der også børn i forholdet, er der ikke meget tid til at nyde i hinanden i hverdagen.
Det er i sådanne tilfælde, at et romantisk kroophold virkelig kommer til sin ret. Den ferie, vi har ret til at afholde hvert år, slår sjældent til – og ferier er ikke altid så afslappende, som man kunne ønske sig. Her kan løsningen være et kortere kroophold, der kan holdes, når det hele bliver for travlt og man trænger til at slippe tøjlerne. Et romantisk kroophold kan holdes hele året; tag for eksempel en weekend – eller en forlænget weekend – i februar eller marts, når det danske vejr er mest trist og det har været koldt og mørkt i lang tid. Er der børn, kan disse sikkert passes hos bedsteforældre eller lignende i en enkelt weekend – og vælg så en kro i det område, der passer netop jer. Bestil et romantisk kroophold og lad det hele – også jer – gå hånd i hånd og nyd hinanden.
Fejr dit nytår på et festligt kroophold
Mange af de danske kroer tilbyder et specielt ophold til nytår. Det er blevet meget populært at holde nytåret uden for hjemmet og kombinere det med et hyggeligt ophold. At fejre nytår på en kro er en oplagt mulighed for dem, der ikke har mulighed for – eller lyst til – at holde nytår sammen med venner eller familie, men er også en oplagt mulighed for dem, der skal være sammen med familiemedlemmer eller måske et vennepar. Bestil eventuelt to eller flere værelser og oplev nytårsaften sammen i hyggelige omgivelser.
Der er flere fordele ved at holde nytårsaften på en udvalgt kro. For det første ankommer i friske og udhvilede, da der ikke skal handles, pyntes op og laves mad i mange timer – alt bliver lavet af professionelt personale, så I skal bare nyde det hele i en hyggelig og afslappet atmosfære.
Dertil kommer, at I ikke står for den uundgåelige oprydning, der som regel venter dagen efter, hvis nytårsaften er holdt derhjemme. Det er som regel blevet sent – og der kan være en lille antydning af tømmermænd – hvorfor det er en stor lettelse at kunne sove længe og derefter få serveret et lækkert morgenmåltid, som kan få både kroppen og humøret helt på toppen.
Forlæng eventuelt opholdet et par dage og vend friske og udhvilede hjem til det nye års udfordringer.
Giv et kroophold gavekort
Et gavekort til et kroophold er en meget populær gaveidé – og det er med god grund. Skal der gives en dejlig oplevelsesgave i forbindelse med en fødselsdag, jubilæum eller lignende, vil et gavekort til to personer altid falde i god jord.
Det giver modtageren af dit gavekort flere fordele. Han eller hun kan selv vælge, hvornår gavekortet skal bruges, så opholdet kan planlægges på netop det tidspunkt, der passer bedst til vedkommende. Den heldige modtager vælger også selv, hvor i landet oplevelsen skal finde sted, så der er mulighed for at vælge uanset om en storby, et lille hyggeligt landsbymiljø eller storslået natur står på ønskelisten.
Sidst – men ikke mindst – giver det modtageren af dit gavekort mulighed for at vælge, hvem der skal med på et hyggeligt, afslappende og inspirerende kroophold.
Mange vil måske vælge et bruge gavekortet til at indfri muligheden for at være sammen med ægtefællen eller kæresten, men der er også mulighed for at tilbringe nogle dage sammen med den gode ven eller veninde, som du måske forsømmer lidt i hverdagen – og som du nu har muligheden for at være lidt mere intenst sammen med under et ophold på en kro i det område af landet, der tiltaler jer mest.
Kroophold tilbud
Hvis du vil overraske kæresten eller ægtefællen med en god oplevelse med et ophold, der giver følelsen af nærvær, samvær og tid til eftertanke, kan det betale sig at holde et gode øje med de tilbud, der med mellemrum dukker op.
Mange kroer laver med forskellige intervaller en god deal på et kroophold. Mange af disse kan findes i de trykte eller digitale medier, men det kan også betale sig at holde sig orienteret på de hjemmesider, der har specialiseret sig i diverse oplevelsesgaver – herunder selvfølgelig kroophold på en af de mange kroer, der er tilmeldt disse sider.
Du kan med fordel tilmelde dig disse siders nyhedsbreve, som altid vil orientere dig om aktuelle tilbud indenfor alle former for oplevelsesgaver. Hjemmesider som sendentanke.dk og oplevelsesgaver.dk, tilbyder gode tilbud på kroophold – og mange andre oplevelsesgaver, som også kan være interessante for netop dig.
Du kan selvfølgelig også se, hvilke kroer, der er tilmeldt disse hjemmesider og kontakte dem for et godt tilbud for et kroophold i netop de dage, hvor det kan passe dig bedst. Har du eventuelt mulighed for at bruge hverdage i stedet for weekender, vil det med stor sikkerhed resultere i en god pris.
Læs også om de bedste spaophold og de bedste gourmetophold i DK.